Handelsbetingelser

PRISER OG LEV. BETINGELSER FOR Viborg – Randers Vognmandsforretning ApS

Almindelige leveringsbetingelser for sten- og grusprodukter, samt alle former for transport-, entreprenør- og logistikydelser udført af Viborg – Randers Vognmandsforretning ApS, herunder afhentning og levering af materialer, jord, affald og andre ressourcer hos både private og erhvervskunder.

ANVENDELSE:
Disse almindelige leveringsbetingelser finder anvendelse i det omfang, de ikke fraviges ved skriftlig aftale mellem parterne.

PRISER:
Priserne er dagspriser.
Ret til ændringer uden varsel forbeholdes.
Priserne gælder for sten og grus afhentet i grusgravene og havne (søpladser). Samtlige priser er inkl. råstofafgift og ekskl. moms.

TILBUD:
Tilbud er gældende i 30 dage fra tilbuddets datering, hvis ikke andet er aftalt.
Tilbuddet er med forbehold for prisstigninger hos eksterne leverandører og jordmodtagere, hvor de ikke vil honorere igangværende projekter og aftaler.
Skulle prisstigninger som nævnt ovenfor forekomme, viderefaktureres prisforskellen uden varsel til transportkøberen.

MÆNGDER:
Alle mængder er i tons.
Ved enhedspriser er det en forudsætning, at den samlede læsse-/lossetid udgør 7 minutter.

BETALINGSBETINGELSER:
Betalingsbetingelserne aftales individuelt i henhold til tilbud.
Ved for sen betaling beregnes der renter fra fakturadato på 2 % pr. måned.

KØRSEL MED JORD:
Jorden skal være tør og i øvrigt opfylde alle krav i henhold til lov om jordflytning.
Eventuelle ekstraudgifter, hvis jorden er våd eller flydende, pålægges transportkøberen.
Det er udelukkende jordmodtager, der vurderer jordens tilstand.

AFLEVERING AF MATERIALER HOS 3. MAND:
Såfremt Viborg – Randers Vognmandsforretning ApS afleverer materialer såsom jord, affald eller andet hos tredjemand (f.eks. jordmodtager, modtageanlæg eller genbrugsplads), er det udelukkende tredjemand, der vurderer materialets klassificering.
Hvis materialet af tredjemand vurderes at skulle omklassificeres til en anden kategori end den, kunden har tilmeldt til afhentning, er denne vurdering bindende, og eventuelle meromkostninger påhviler kunden.

MANGLER:
Køber må straks ved modtagelsen sikre sig, at leverede varer er mangelfrie, og eventuelle reklamationer over mangler eller mængdeafvigelser skal straks fremsættes.
Såfremt der ikke straks ved modtagelsen af leverancen, og inden lastbilen har forladt leveringsstedet, bliver gjort indsigelser, har modtager accepteret leverancens kvalitet og mængde.

ANSVAR FOR LEVERANCER:
Da sten og grusmaterialer er et naturprodukt, kan der fra de forskellige indvindingssteder og i de forskellige sorteringer være forskellige kvaliteter.
Det er derfor købers ansvar at iagttage, at det grusmateriale, han får leveret, er egnet til det formål, han ønsker det anvendt til.
Det er ligeledes købers ansvar, at såfremt de leverede produkter indbygges i andre produkter eller leveres til tredjemand, opfylder de ønskede og stillede kvalitetskrav.
Viborg – Randers Vognmandsforretning ApS hæfter ikke for direkte eller efterfølgende skader i forbindelse med leveringerne.
Vi hæfter ikke hverken direkte eller indirekte for efterfølgende skader i forbindelse med leveringerne, ej heller er vi erstatningsansvarlige over for tredjemand.

LEVERINGSHINDRINGER:
Viborg – Randers Vognmandsforretning ApS hæfter ikke for manglende leverancer i forbindelse med force majeure, vejrlig, regeringsindgreb, leveringsstop fra leveringsstederne, strejke og lockout samt manglende leverancer af transportmateriel, herunder dele og fossile brændstoffer.

ANSVAR:
Vores krav på fragt m.v. skal betales uanset, om der måtte være en tvist eller ej. Der må således ikke ske modregning.

DOKUMENTATION:
Ønskes der dokumentation udover fakturaen, f.eks. i form af vejesedler, bedes dette oplyst ved projektstart. I modsat fald opkræves der administrationsgebyr for tilvejebringelse og fremsendelse.

ÆNDRINGER AF HANDELSBETINGELSER:
Kunden er forpligtet til selv løbende at holde sig orienteret om Viborg – Randers Vognmandsforretning ApS’ gældende handelsbetingelser.
Ved bestilling af ydelser anses kunden for at have accepteret de til enhver tid gældende betingelser, som fremgår af virksomhedens hjemmeside eller senest udsendte version.

Senest opdateret: 1. maj 2025

Kontakt os og lad os tage en uforpligtende snak

Vi sidder klar til at besvare ethvert spørgsmål, du måtte have, som du ikke får besvaret her på hjemmesiden. Så tøv ikke med at ringe eller skrive til os. Vi tager med glæde en helt uforpligtende snak med dig om dine planer.

Kontakt os i dag